Krisecenter for voksne og eventuelt medfølgende børn
Stjernely Krisecenter er et krisecenter for alle, der er udsat for vold i nære relationer
Hvis du er udsat for vold, har du ret til et ophold på krisecenter.
Døgnåben telefon: 3027 4545
Er du i tvivl om du er udsat for vold?
Vold kan ramme alle køn, aldre og samfundslag.
Vold kan komme til udtryk på mange måder eksempelvis som at blive slået, skubbet eller sparket, men vold kan også være at blive talt ned til, kritiseret, manipuleret, kontrolleret, få overskredet (seksuelle) grænser, få ødelagt materielle ting, blive holdt øje med både i virkeligheden og digitalt.
Mange gør sig tanker om, hvordan det vil være at forlade personen, der udøver vold, fordi der kan være bekymringer som at blive alene eller hvad det kan betyde for dig og eventuelt dine børn.
Du må ikke tro, du er alene. Hvis du oplever noget i dit liv som føles forkert, kan du kontakte os og vi kan sammen tale om, hvad der kan gøres og hvordan vi kan hjælpe dig
Stjernely Krisecenter
Stjernely Krisecenter tilbyder midlertidigt ophold med beskyttelse, støtte, omsorg, rådgivning, tryghed og voldsbearbejdelse, som kan bidrage til, at personen og eventuelt medfølgende børn kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i egen bolig.
Der er mulighed for op til 10 timers gratis samtaler med en autoriseret psykolog.
Hverdagen
Læs mere om hverdagen på Stjernely her
Børn på krisecenter
Børn er også meget velkommen, læs mere her
Slet dine spor
Læs hvordan du sletter dine digitale spor her
Om huset
Stjernely Krisecenter har plads til syv beboere og eventuelt medfølgende børn.
Det er også muligt at have mindre husdyr med, da det kan være svært at forlade hjemmet uden. Husdyret skal være på værelset og er ens eget ansvar. Vi vil vurdere ved henvendelse, om det er muligt at have et husdyr med.
Stjernely Krisecenter er beliggende centralt i Hvalsø i gåafstand fra Hvalsø Station, indkøbsmuligheder, skole og daginstitutioner.