Om Stjernely

Personalet består af medarbejdere med erfaring og viden indenfor krisecenterområdet. Personalegruppen består af socialfaglige medarbejdere, en psykoterapeut, studerende og en ledelse. De socialfaglige medarbejdere arbejder som kontaktpersoner for både beboerne og medfølgende børn. Derudover har krisecenteret tilknyttet en pedel og eksterne psykologer, som kommer i huset og tilbyder op til 10 timers samtale.

Stjernely har tilknyttet frivillige som understøtter personalets aktiviteter med beboerne.

Bestyrelsen består af 3-5 medlemmer og er bredt sammensat ud fra kompetencer som fremmer formålet med Stjernely. I bestyrelsen er der også en medarbejderrepræsentant samt den daglige ledelse.

Ledelsen og kontaktpersonerne modtager ekstern supervision og deltager løbende i kurser og efteruddannelse. Derudover er ledelsen og kontaktpersonerne tilknyttet ERFA grupper med andre krisecentre. Stjernely er medlem af LOS. Stjernely Krisecenter er en socialøkonomisk virksomhed

Stjernely Krisecenter
Stjernely Krisecenter

Om huset

Stjernely Krisecenter har plads til syv beboere og eventuelt medfølgende børn.

Det er også muligt at have mindre husdyr med, da det kan være svært at forlade hjemmet uden. Husdyret skal være på værelset og er ens eget ansvar. Vi vil vurdere ved henvendelse, om det er muligt at have et husdyr med. 

Stjernely Krisecenter er beliggende centralt i Hvalsø i gåafstand fra Hvalsø Station, indkøbsmuligheder, skole og daginstitutioner.

Forlad hjemmesiden