Slet dine digitale spor
ØI en tid, hvor vi konstant efterlader digitale fodaftryk, er det blevet mere og mere vigtigt at vide, hvordan man sletter sine spor og beskytter sit privatliv online. Her er en kort vejledning til at hjælpe dig med at tage kontrol over dine digitale oplysninger.
Slet cookies og browserhistorik
Din browser gemmer oplysninger om de sider, du besøger, i form af cookies og historik. For at slette disse:
- Google Chrome: Gå til “Indstillinger” → “Privatliv og sikkerhed” → “Slet browserdata”. Vælg tidsinterval og hvilke data du vil slette (historik, cookies, cache).
- Firefox: Gå til “Indstillinger” → “Privatliv og sikkerhed” → “Cookies og webstedsdata” → “Ryd data”.
- Safari: Gå til “Indstillinger” → “Slet historik”.
Undgå tilknytning til din tidligere konto
Opret ikke nye konti med gamle e-mailadresser eller brugernavne. Start forfra med en ny e-mailtjeneste.
Beskyt fremtidige data
For at minimere fremtidige digitale fodaftryk kan du aktivere privatlivsindstillinger på sociale medier, bruge en brower i inkognitotilstand, og undgå at dele personlige oplysninger unødigt.
Ved at følge disse trin kan du i højere grad beskytte dit privatliv og tage kontrol over dine digitale spor. Det er en løbende proces, så vær opmærksom på de data, du deler fremadrettet.
Hvad er inkognitotilstand, og hvordan fungerer det?
Inkognitotilstand (også kaldet privat browsing eller privat tilstand i forskellige browsere) er en funktion, der giver dig mulighed for at surfe på internettet uden at gemme visse typer af data på din enhed. Det betyder dog ikke, at du er helt anonym online.
Hvordan fungerer inkognitotilstand?
Når du bruger inkognitotilstand, sker følgende:
- Ingen browserhistorik gemmes: Din browser gemmer ikke de websider, du besøger, i din historik.
- Cookies slettes efter sessionen: Eventuelle cookies, som websites placerer under inkognitobrowsing, slettes, når du lukker vinduet.
- Ingen cache-data gemmes: Filer som billeder og scripts, der downloades for at få sider til at indlæse hurtigere, gemmes ikke.
- Ingen formular- eller login-data gemmes: Oplysninger, som du indtaster i formularer, f.eks. brugernavne og adgangskoder, gemmes ikke i browseren.
Sådan aktiverer du inkognitotilstand
- Google Chrome: Klik på de tre prikker i øverste højre hjørne, og vælg “Nyt inkognitovindue”.
- Mozilla Firefox: Klik på menuikonet (de tre linjer), og vælg “Nyt privat vindue”.
- Safari: Klik på “Fil” i menulinjen, og vælg “Nyt privat vindue”.
- Microsoft Edge: Klik på de tre prikker øverst til højre, og vælg “Nyt InPrivate-vindue”.
Øvrige metoder til at slette digitale spor:
1. Undgå at bruge din computer, ipad og telefon
Hvis du vil sikre dig, at dine gamle enheder ikke indeholder personlige data, kan du destruere dem eller gøre dem ubrugelige. Husk dog at slette al data grundigt først ved hjælp af fabriksgendannelse eller endda værktøjer til datasletning.
2. Køb en ny telefon med taletidskort
Taletidskort er et anonymt valg, da de ikke kræver, at du registrerer personlige oplysninger, som abonnementer ofte gør. Dette begrænser de data, der kan spores tilbage til dig.
3. Brug anonym betalingsmetode
Når du køber en ny telefon eller taletidskort, kan du bruge kontanter for at undgå at efterlade betalingsspor, der kan forbindes til dig. Husk altid at hæv penge i dit lokal område, hvis du mistænker andre har adgang til din konto.
Om huset
Stjernely Krisecenter har plads til syv beboere og eventuelt medfølgende børn.
Det er også muligt at have mindre husdyr med, da det kan være svært at forlade hjemmet uden. Husdyret skal være på værelset og er ens eget ansvar. Vi vil vurdere ved henvendelse, om det er muligt at have et husdyr med.
Stjernely Krisecenter er beliggende centralt i Hvalsø i gåafstand fra Hvalsø Station, indkøbsmuligheder, skole og daginstitutioner.